Dag 7












Vi er taget op på skråningerne i udkanten af Pico Bonito nationalpark i Honduras, hvor et kvindekooperativ dyrker og forarbejder kakao. Kakaoen dyrkes i sammenhæng med skoven, både for ikke at udpine jorden, men også for at bruge kakaoplanterne som bufferzone for den unikke regnskov inde bagved. Samtidig skaber kakaoplanterne en bæredygtig økonomi - i modsætning til aktiviteter, som har med skovrydning at gøre.
Dag 6












De FSC-certificerede, honduranske versioner af Knægt står klar på værkstedet. Det har været nogle varme og lange dage på værkstedet hos Coatlahl - men med masser af god energi. Rikke har nået at lave to versioner af sit design sammen med det lokale team - én i træarten rosita og og én i jagua.
Dag 5











Værkstedet i La Ceiba bugner af mindre kendte træarter. Med lidt ekstra tid på hånden kaster Rikke sig ud i at lave en ekstra version af sit design - nu i en lysere træart med masser af farvespjl, jagua.
Dag 4







Rikke er i gang med udviklingen af sit design, og det går strygende. Hun arbejder i den mørke træart Rosita og er meget imponeret over, hvordan Javier kan dreje rundstokke så præcist i hånden.
Dag 3











Vi er tilbage i La Ceiba, hvor Rikke sammen med det FSC-certificerede værksted Coatlahl skal lave en honduransk version af sit vinderdesign. Coatlahl har tidligere lavet små produktioner til f.eks. COOP i Danmark.
Dag 2




















Vi tager den lange vandring op af bjerget med landsbyens skovgruppe, for at få et indblik i arbejdet i den FSC-certificerede skov. Der udvælges få træer pr. hektar som man fælder og transporterer ned med muldyr. Herefter får området lov at stå i 30 år, før man igen tager træ ud. Lokalbefolkningen er ikke bare afhængige af skovene som indtægt, men skovene er også afgørende for rent drikkevand til hele regionen.
Dag 1











Vi begynder rejsen i landsbyen i Rio Viejo nogle timers kørsel oppe i bjergene over La Ceiba. Her er landsbyen samlet til fodboldkamp eller gået i kirke, mens børnene leger omkring os. Landsbyen får ca. halvdelen af sin indkomst fra den FSC-certificerede regnskov, der omgiver dem, men skovene er truede af illegal hugst og kvægdrift. Derfor har organisationen Verdens Skove i en årrække støttet arbejdet med skovene i området.